(34)

Fanget på marsken

audiobook & e-book


Da kriminalkommissær Nikki Galena bliver kaldt ud til fundet af et maltrakteret lig i en gammel lade på marsken, rejser det et hav af ubehagelige spørgsmål. Offeret, en ukendt ung kvinde, var blevet holdt fanget i en længere periode, og før hun døde, var en af hendes fingre blevet klippet af.

Hvem står bag den brutale mishandling? Er der tale om kidnapning, og hvis ja, hvorfor er der så ikke nogen, der har bedt om løsepenge? Da en kvinde med lignende skader dukker op i live, bliver sagen blot endnu mere kompliceret.

På samme tid har Fenland Politi modtaget efterretninger om, at den nådesløse storforbryder Freddy Carver planlægger at starte en ny forretning op i deres område. Nikki Galena er desperat for at opspore ham, før han forvolder for meget skade, men det skal vise sig at være sværere end først antaget. Og er det tilfældigt, at Freddie dukker op netop samtidig med de mishandlede unge kvinder?

FANGET PÅ MARSKEN er sjette bind i Nikki Galena-serien, der foregår i den fiktive by Greenborough i området The Fens nord for Cambridge, et stort, fladt marskområde, kendt for sine hyggelige småbyer, hvor alle kender alle, og for den tætte tåge, der pludselig kan lægge sig over landskabet.