(0)

Femogtyve digte og en drøm

E-book


I denne digtsamling bryder Nicolaj Stochholm med den strenge systemiske digtning, der prægede hans første samlinger. Udtrykket er blevet mere åbent, og fokuseringen på ét overordnet koncept er trådt i baggrunden til fordel for det enkelte digt. Samlingen spænder således vidt, både formmæssigt og tematisk.

Melankolsk

Jeg bor i et hus med en indgang

der er væk, står på trappen der er

sunket i grus, naboer som hoster

og ikke vil se min nøgne krop

med en tegning efter en anden

der opløser kønnet med varme

ting vendt om inden i sig selv

som den der bliver en udgang

dine læber der skilles om min

skål, jernstangen i hænderne

minder mig om havet der kan

glemme alt og blive ved som

alt det er og alt det ikke er