Det er en meget personlig bog, og essayene er selvfølgelig alt sammen fortalt med det sproglige overskud, der prÌger alt, hvad Ib Michael skriver. De er vÌrd at fordybe sig i hver isÌr for deres egen skyld; men de udgør ogsü en smukt komponeret helhed og bidrager til en dybere forstüelse af süvel den müde, forfattere til alle tider har ladet sig inspirere af hinanden som af det univers, der er Ib Michaels, og som han har bygget op, lige siden han i 1970, debuterede med En hidtil uset drøm om skibe.