En nybagt honningkagemand på honningkagemændfabrikken glæder sig til at komme i cellofan og blive sendt ud i den vide verden.
Men før han kommer så langt, ser han noget rædselsvækkende ... En af bagersvendene tager en tilfældig honningkagemand fra bagepladen! Og brækker en arm og et ben af! Og æder dem! Og så ryger resten ind i bagersvendens mund!
Honningkagemanden der ville se den vide verden er en historie om ikke at blive spist selvom man er spiselig.