Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt pĂĽ en anstalt for "sindslidende forbrydere" pĂĽ ubestemt tid. Han er tilsyneladende en fĂŚrdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise.
Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvĂŚnnet â og til at skrive. Nu vil han aflĂŚgge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfĂŚrdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige sĂĽ sig nødsaget til at foretage.
I sin fĂŚngselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skĂŚbner i hans nĂŚrmeste omgangskreds â deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvĂĽgning i fĂŚngslet og for at spare pĂĽ den beskedne mĂŚngde papir, han har til rĂĽdighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup.
En søndag i oktober 1944 für Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.