PĂ„ Ăžen St. Croix i byen Christiansted stod der i forĂ„ret 2012 et skilt skrevet pĂ„ dansk: âVi har generobret Ăžerne.â
Skiltet var sat op i vinduet hos et dansk rejsebureau. Ved fĂžrste Ăžjekast kunne skiltet tolkes som en joke, som et: vi â rejsebureauet â har generobret et vigtigt turistmĂ„l. Men dette vi peger ogsĂ„ tilbage pĂ„ en anden historie, nemlig historien om slaveriet pĂ„ de vestindiske Ăžer, der fra 1754 til 1917 blev regeret af Danmark under navnet Dansk Vestindien.
Langtidseffekterne af mere end hundrede Ă„rs europĂŠisk kolonitid viser sig ogsĂ„ den dag i dag pĂ„ JomfruĂžerne. Ăerne lider som mange andre tidligere kolonier under en skrĂžbelig Ăžkonomi, voldsom ulighed og ikke mindst en dyb politisk identitetskrise, der er forbundet med Danmarks afhĂŠndelse af Ăžerne i 1917. Efterkommerne af de slavegjorte har derfor rejst krav om en erstatning og en officiel undskyldning fra de tidligere kolonimagter.
Ingen undskyldning viser, at samme fortid bliver husket pÄ vidt forskellige mÄder i Danmark og pÄ JomfruÞerne. Den sÊtter diskussionen om erstatninger ind i en international kontekst og undersÞger, hvordan den danske stat og regering har forholdt sig til dem. Danmark har ifÞlge Astrid Nonbo Andersen lÊnge abonneret pÄ forestillingen om, at den danske kolonialisme var af en sÊrlig mild og venligtsindet art. Men den forestilling er i opbrud, og det skyldes blandt andet erstatningskravene.
Bogen er et vigtigt indlĂŠg i den aktuelle debat om, hvordan vi hidtil har fortalt og skrevet Danmarkshistorie â en forstĂ„else der ogsĂ„ trĂŠkker trĂ„de til Danmarks nutidige rolle i RigsfĂŠlleskabet med GrĂžnland og FĂŠrĂžerne.