En dansk præstekone fortæller om sin barndom i Norge efter 1814, om ungdommen i København under Frederik VI og om livet som gift kvinde med alt, hvad det indebar i forhold til husholdning, børnefødsler og dødsfald. Gennem hende får vi som læsere et enestående indblik i livet i 1800-tallet – set fra en kvindelig synsvinkel.
"... men størst er kærligheden" er et uddrag af Eline Boisens erindringer.
Eline Boisen (1813-1871) var en dansk præstekone, der fra midten af 1850’erne nedskrev sine erindringer. Kort før sin død overdrog hun 47 tætbeskrevne stilehæfter til sine børn, og i 1985 udgav hendes kvindelige efterkommere et uddrag under titlen "... men størst er kærligheden". Først i 1999 udkom erindringsværket i sin helhed.