Den franske filosof Gilles Deleuze (1925-95) er en af de mest indflydelsesrige tĂŚnkere i det tyvende ĂĽrhundrede, og denne bog er et af hans hovedvĂŚrker.
I âMeningens logikâ søger den franske poststrukturalist ikke â som titlen kunne antyde â efter nogen formel logisk meningsteori a la analytisk filosofi. Det er den mening, som rĂŚkker eller ikke rĂŚkker ind i livet, og som leves eller mĂĽske ikke kan leves af os, der udgør emnet. â
Meningens fĂŚnomen søges ad "negationens vej" gennem truslen om tabet af mening. Det sker gennem en fascinerende lĂŚsning af Lewis Carolls klassiker âAlice i eventyrlandâ og videre gennem den rene meningsforsvinden, hvor vi empatisk føres midt ind i patologiens raseri. Men der dvĂŚles ikke ved det negative: I stedet trĂŚkkes en vision af meningen som overflade op, og her viser dialogen med stoikerne sig frugtbar.
Foucault kaldte profetisk det 21. ĂĽrhundrede for Deleuzes âMeningens logikâ, hvor han introducerer hovedbegreber som begivenhed og tilblivelse, er under alle omstĂŚndigheder aktuelt som nogensinde. Kort sagt, fordi der aldrig kommer nogen videnskab til at fortĂŚlle os, hvor meningen sidder henne. For mening er tĂŚnkningens boldgade, og vĂŚrket her er derfor stort slĂĽet op et af svarene pĂĽ, hvorfor det stadigvĂŚk er vĂŚrd at beskĂŚftige sig med filosofi.