Mor begyndte at skrive digte, da sønnen fik en digtsamling i fødselsdagsgave. Hvad er det for noget, spurgte bedstemor. Sønnen lÌste et tilfÌldigt digt højt. Sikke noget møg, sagde bedstemor. Südan noget kan alle da skrive. Ja, det er müske rigtigt nok, sagde sønnen. Er der nogen af jer, der vil prøve at skrive et digt? Det vil jeg gerne, sagde mor. Mor har siden da sendt digte til sønnen. Mor sender dem pü mail, og sønnen gemmer dem. Sønnen er vildt begejstret for mors digte. For mor er det mere en müde at holde kontakten pü. Mor har aldrig skrevet digte før, og hun har aldrig lÌst sÌrlig mange digte. Mor reprÌsenterer en stemme, man sjÌldent hører. Mor taler fra middelklassen, og mor er en helt almindelig mor pü 60. Hun bor i en provinsby, hendes børn er flyttet hjemmefra, hun overvejer snart at gü pü efterløn, og der sker ikke altid sü meget. Mor leverer selvironiske hverdagsobservationer i en stram stil med et fast persongalleri, som de fleste i Danmark kan genkende. Mor er bare en helt almindelig mor, derfor foretrÌkker hun ikke at stü frem.