For tusind ür siden i en tid før menneskenes frygt for det overnaturlige levede mennesker og eventyrvÌsner sammen. Frygt og misundelse begyndte at fylde menneskene, og det drev dem til mord. De overnaturlige mütte flygte for deres liv, indtil en gruppe mennesker sluttede sig til dem. De skabte medaljonerne, som hjalp dem med at bygge Muren. De skabte Vogternes Rüd, og opgaven som Vogter gik i arv til deres børn, børnebørn eller oldebørn. Da Mona Skov dør, er den nÌste Vogter i rÌkken hendes barnebarn Dana.
Danas liv er pü mange müder ligesom alle andres. Hun gür i gymnasiet, har en syg mormor og er forelsket i sin bedste veninde. Tingene vender dog hurtigt, da Danas mormor dør og efterlader sin plads som Vogter til hende. Er Dana i stand til at opgive alting for at redde andre? Og kan hun leve op til de krav, der nu bliver hende stillet?
Uddrag af bogen
âDana, hold nu op,â siger Eva og rejser sig ogsĂĽ, da datteren bevĂŚger sig ud af stuen. Dana stopper og vender sig om.
âMĂĽske er jeg blevet skør, mor,â siger hun, hendes stemme er ved at boble over af vrede, og hun kan mĂŚrke tĂĽrer brĂŚnde i hendes øjenkroge. Det hader hun. At hun grĂŚder, nĂĽr hun er vred. âMĂĽske har jeg en skrue løs. MĂĽske er jeg blevet komplet sindssyg af sorg. Men i det mindste sĂĽ anerkender jeg, hvad der er sket. I det mindste sĂĽ lader jeg mig selv vĂŚre ked af det. Jeg forsøger ikke at skjule det.â Hun rĂĽber nu. Mens hun snakker, springer spyttet fra hendes lĂŚber, men hun er ligeglad.
âMormor er død. Din mor er død, og du opfører dig, som om ingenting er sket. Som om det bare er et lille bump pĂĽ vejen. Hvis du spørger mig, er det dig, der har brug for hjĂŚlp, ikke mig.â
Om forfatteren
Sofie M. Rodam blev født i 2000 og er vokset op i en lille by pü Midtfyn. Hun har altid vÌret fascineret af det skrevne ord, og sü snart hun blev introduceret til alfabetet, begyndte hun at skrive sin første bog.