Ida lider af en alvorlig omgang bøhlandsblues. Der sker absolut INTET i det hul, hun bor i. Alle er som levende døde, der bare gør det, som alle andre gør. Drømmer om det, som alle andre drømmer om. Det er kun weekenderne, der giver kedsomheden modspil, og den kaster Ida sig grüdigt over i en tüge af sex, sprut og stoffer. Hun mü vÌk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kÌmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundløst hul. Hvad gør man, nür der er sü meget at kÌmpe imod? Nür den største fjende ... er en selv?
Ditte Wiese (Winther-Rasmussen) er født i 1978. Hun er opvokset i provinsen og kender alt til bøhlandsblues og rastløshed - som ogsü er det, der har trukket hende først fra Vestfyn til Silkeborg, sü over Aalborg til København og nu til en ny lille provinsby lige uden for Køge. Hele sit liv har Ditte arbejdet med ord i forskellige afskygninger, og hun er uddannet inden for kommunikation og markedsføring. I flere ür har hun arbejdet med unge pü forskellige typer ungdomsuddannelser. Nu er hun sü trüdt noget lÌngere tilbage i tiden og arbejder med UNESCO Verdensarv pü Stevns Klint og det meteornedslag, der for 66 mio. ür siden udryddede dinosaurerne. Det uperfekte, grimme og rü har en sÌrlig plads hos forfatteren, som samtidig er hübløs romantiker og evig optimist - en til tider svÌr balancegang, men der var vist ingen der lovede, at det skulle vÌre let, det der liv.