Hvad er en utopi? Under hvilke omstĂŚndigheder opstĂĽr den? Hvilke forskellige funktioner har utopien?
Disse og andre spørgsmül besvares i denne bog. I første del behandles utopien i almindelighed, uden hensyn til forskellene mellem utopierne. Der vises, hvordan utopien er et forsøg pü at løse en social konflikt ved at konstruere en samfundsvision, hvor konflikten er ophørt med at eksistere.
Først i anden del behandles de forskellige typer utopi â utopien som dagdrøm, som idealisering og som alternativ. Der gøres ogsĂĽ rede for den krise som utopien kom i, da Marx, Engels og Lenin rettede deres kritik mod utopien som den uvidenskabelige forløber for marxismen. Men selv om utopien truede med at gĂĽ under, sĂĽ er der, ogsĂĽ inden for marxismens rĂŚkker, opstĂĽet en ny type utopi, som ikke vover at sige sit eget navn og som derfor kun viser sig indirekte.
I tredje del behandles denne âintegrerede utopiâ nĂŚrmere. Det vises, hvordan det kan vĂŚre en utopi til stede i teorier om menneskets arbejde og dets samvĂŚr med andre, i Techne og Eros. BĂĽde Eros og Techne kan vĂŚre udtrykssteder for en utopi. Samtidig tilbagevises teorierne om, at menneskers arbejde og samvĂŚr uundgĂĽeligt vil vĂŚre udtryk for aggression og destruktion.
I forbindelse med hovedtemaet er der i Utopisk dialektik analyser af Haugs vareĂŚstetik, af Sohn-Rethels teori om forbindelsen mellem vareform og tankeform, af Gouxâ numismatik, af Browns anarkistiske psykoanalyse, af Marcuses, Freuds og Marxâ arbejdsteorier. Bogen forsøger ud fra begrebet utopi at forstĂĽ en rĂŚkke teorier om forholdet mellem individ og samfund.