”Jeg smilede og lænede mig ind mod hende. Hendes små, bløde hænder. Neglene var malet røde, i nøjagtig samme nuance som min kjole. Hun gjorde et forsøg på en piruet og var nær faldet ud over bordkanten, men jeg nåede at gribe hende. Jeg lagde mine hænder på hendes skuldre, lod dem danse ned over hendes arme, lod dem hvile på hendes hofter, som hun vred fra side til side, mens hun med små skridt bevægede sig tættere på mig. Vores næser stødte sammen. Hendes varme ånde duftede af alkohol. Jeg blev mere beruset af at dufte til den end af den vodka-cola, jeg havde bundet.”
Louise og Jackie er veninder. De har kendt hinanden, siden de var børn, og gør alle de ting sammen, som veninder plejer at gøre. Men Louise er forelsket i Jackie, og selvom de kysser lidt en gang imellem, når de er fulde, ved hun ikke, hvordan hun skal få det sagt. Først da Jackie for alvor provokerer hende ved at fortælle i detaljer om en af sine mange Tinder-dates, gør Louise noget ved sagen …
Samlingen består af 13 noveller, der kan give et ekstra skud erotik til valentinsdag uanset om man fejrer dagen med sin kæreste, sin veninde eller en vildfremmed.
Samlingen indeholder novellerne:
Sort hjerte
Hede dage i Humlebæk 1: Vejfesten
Orlandos
Sallys fridag
Farvede værelser
Sejlads
Prinsen på ærten
Som sunket i jorden
Dronningens begær
Penge over kærlighed
Bed mig
Mere end veninder
Åh, uhellige nat
LUST er et forlag, der udgiver en samling af sexet og fantasifuld erotik. De har en mission om at udgive erotisk litteratur, der appellerer til alle slags mennesker, ved at repræsentere forskellige former for lyst og begær, så vi kan forstå, at det er okay at tænke over sin seksualitet, sex, og hvad man tænder på.
Denne samling erotiske noveller er skrevet af følgende LUST-forfattere: Shailene Craig, Vicktoria Gilles, B.J. Hermansson, Beatrice Nielsen, Barbara Nordstöm, Amanda Backman, Bente Clod, Maya Klyde, Jeanett Veronica Hindberg, Bodil Steensen-Leth, Saga Stigsdotter og Katrine Samuelsen. Vicktoria Gilles er et pseudonym for en svensk kvindelig forfatter. Hun finder inspiration til sine lidenskabelige historier i små aspekter af hverdagen. Vicktorias skrivestil er let, og fortællingerne stiller sig gerne over for både svære valg og humoristiske situationer. Bag pseudonymet Beatrice Nielsen gemmer sig en erfaren skribent og redaktør. Udover Kvinden og fiskeren har hun blandt andet udgivet novellerne Nabohjælp og Brunch og multiorgasmer. B.J. Hermansson er en af Sveriges mest produktive og populære forfattere indenfor erotisk litteratur og er oversat til flere sprog. Fortællingerne inspirerer ofte læseren til at sætte spørgsmålstegn ved vores etablerede forestillinger, især når det gælder normer og seksualitet.