(0)

Vanvittigt Vægttabs TV

Audiobook


Min Fede Træner og The Biggest Loser - der findes utroligt mange fuldstændigt sindssyge vægttabsprogrammer på TV, og vi har set dem alle. Før i tiden slugte vi dem råt, fordi vi tænkte, vi kunne bruge dem til 'inspiration'. I dag ser vi på dem med nye øjne, og det går op for os, præcis hvor langt ude de er. Lyt med, når vi gennemgår nogle af de gamle klassikere som "du er, hvad du spiser" og nye programmer som "bringing sexy back". Forhåbentlig bliver vi sammen klogere på, hvad det er, der får os til at klikke på den slags.

Er det fedt at være fed? Det prøver veninderne Ditte og Marie at finde ud af i podcasten Store Piger. Her handler det om at være tyk og alt det gode, det dårlige og det komplicerede, der følger med en stor krop.

Ditte Skrumsager Hansen (f. 1994) er journalist og redaktør.

Marie Nørgaard Skadhauge (f. 1995) er journalist og psykologistuderende på Syddansk Universitet.