"Først da vi kunne se østkysten af Grønland, hvor tusindvis af isflager og isfjelde driver ned fra Nordpolen, havde jeg fornemmelsen af, at vi svÌvede højt oppe i luften. Heldigvis var vejret klart, sü vi kunne tydeligt se indlandsisen. Smü blü søer dannede mønstre pü isen. Det sü flot ud, men troede ikke, at der kunne vÌre sü varmt pü isen, at den ligefrem smeltede. Snart tabte vi højde og begyndte at lÌgge an til landing i Narsarsuaq. Isen hørte op, og et brunt og grønt bjerglandskab dukkede op. Vi slog en stor bue og fløj i lav højde hen over noget vand. Det var Eriksfjorden. Her inde i bunden af denne fjord havde Erik den Røde anlagt sin gürd, da han for lidt over tusind ür siden var kommet til Grønland fra Island.
Og nu landede vi lige over hans boplads âŚ"
Drengen Anders er pü vej til Grønland. Han skal bo hos sin jÌvnaldrende ven, Pilutaq, og hans familie. Grønland er et storslüet og smukt land, men det er ogsü meget anderledes end Danmark. Indbyggerne i Nanortalik lever pü en helt anden müde, end de gør det i Roskilde, og Anders kommer til at opleve mange ting, der für ham til at se verden pü en ny müde.
Erik Clausen (f. 1948) Uddannet folkeskolelĂŚrer. Medstifter af Venskabsforeningen Roskilde â Nanortalik efter en studierejse til netop Nanortalik i 1983. "Vi ses i Nanortalik" er hans første bog.