Selvom #metoo fremstiller mænd som magtfulde, er der mange mænd, der sig undertrykte. Fædrenetværket “God far” kæmper for mænds ret til at se deres børn efter en skilsmisse, hvor mange mænd oplever, at kvinder har meget mere at skulle have sagt i statsforvaltningen end mænd. Formanden Søren Dresmer-Hansen mener ligefrem, at der foregår systemiske overgreb på både fædre og børn og at mænd diskrimineres groft. At sætte fokus på den form for overgreb, mener han hører med i #metoo-debatten.
Stille før optagelse
En podcast om #metoo med Iben Maria Zeuthen og Iben Thranholm. Et kolossalt opgør mellem mænd og kvinder er i gang. Det handler om mænd, der bruger deres magt til at forgribe sig på kvinder. Alt dette afdækkes, diskuteres og dokumenteres, når Iben Maria Zeuthen og Iben Thranholm beskæftiger sig med alle facetter af #metoo, både i Danmark og i udlandet.
Iben Maria Zeuthen er en dansk tv- og radiovært. Iben Maria Zeuthen var bl.a. vært på programmet Det næste kapitel på Radio24syv. For dette program vandt hun i 2017 Prix Radio prisen Årets vært.
Iben Thranholm er en dansk teolog, forfatter, journalist og debattør. Hun har gennem mange år været aktiv i den offentlige debat om kristendom, kultur og samfund. Iben Thranholm var radiovært og journalist på Danmarks Radio (DR), hvor hun bl.a. præsenterede og producerede programmet Religionsrapport på P1.









