"... evig krig, i hvilken nationerne stadig på ny bestræber sig for at undertvinge og undertrykke hinanden, da opstod der i min hjerne en tanke, som ikke har ladet mig i ro. Det er den tanke, at det værdigste mål, det eneste værdige mål for en fysiker er at finde et middel til at tilintetgøre Jorden og menneskeheden. En vældig plan ganske vist, men jeg havde på følelsen, at jeg skulle få held til at gennemføre den.
Hvor ofte var jeg ikke nær ved at opgive det hele i fortvivlelse! Men endelig er det lykkedes mig at udvikle fantastiske mængder af energi. Nu er den endelige løsning på problemet fundet. Alt er rede, og jeg kan nu selv vælge det tidspunkt, på hvilket den menneskelige myretue skal ryge i luften..."
Da dette brev bliver trykt på forsiden af et af verdens førende dagblade, raser 2. verdenskrig for fulde drøn uden tegn på at være afslutningen nær. Verden var knap nået at komme sig oven på den 1. verdenskrig og børskrakket, da den nye krig brød ud, og spørgsmålet om, hvorvidt den ukendte forfatter af det rystende brev skal stoppes eller hjælpes på vej, bliver heftigt diskuteret...
Arthur Christensen (1875-1945) var en dansk forfatter, journalist og professor i iransk filologi. I løbet af sit liv foretog Arthur Christensen flere rejser til den islamiske orient, hvor han studerede kultur, talesprog og folkepsykologi. Mange af Arthur Christensens bøger er blevet oversat til fremmedsprog, og han anses som en af Danmarks største forskere inden for den islamiske orientalisme.
