Bekendelse

Som Maanelys igennem Mulm sig skærer

den søde Sang om sommerhede Synder,

vor Hjærne frygter, men vort blod begærer.

Men som et Hav i Fred Du sagte nynner,

og som en stor og stille Skov Du suser,

o Tempel, i hvis Port vort Liv begynder!

Om Jordens Kyst Din Stjærne-Brænding bruser,

og Livet nærer Du af dunkle Strømme –

o Afgrundsdyb, der ængster og beruser!

Hvor skal, o Evighed, fra Dig vi rømme?

I Dyrets Puls Dit store Hjærte banker;

Du higer gennem gyldne Plantedrømme

mod Sol og Luft og rene, lyse Tanker.

Og hvor min Sjæl sig end i Verden vender,

og hvor mit Legem gennem Natten vanker,

o Evighed! jeg er i Dine Hænder!

(fra titeldigtet "Bekendelse")

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Commencez ce livre dès aujourd’hui pour 0 €

  • Accédez à tous les livres de l'app pendant la période d'essai
  • Sans engagement, annulez à tout moment
Essayer gratuitement
Plus de 52 000 personnes ont noté Nextory 5 étoiles sur l'App Store et Google Play.