(1)

Bushland: Skæbnevalget i år 2000

Livre audio


Den 7. november 2000 blev der afholdt præsidentvalg i USA, men da amerikanerne vågnede næste morgen, var der endnu ikke fundet en vinder af valget mellem Al Gore og George W. Bush. Faktisk skulle der gå uger inden valget endelig blev afgjort i den amerikanske højesteret, og Bush kunne trække sig sejrrigt ud af kampen om at blive landets næste præsident.

I dette første afsnit i POTUS serien om George W. Bush, fortæller værterne Anders Agner og Lars Mathiasen historien om hvordan Bush formåede at vinde sit partis og amerikanernes gunst, som en texansk cowboy der var en mand af folket.

Værter: Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen

Klip: Camilla Sager

Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

POTUS: Bushland

POTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.

I denne særudgave af POTUS går værterne Anders Agner og Lars Mathiasen helt ned i materien på George W. Bushs tid i præsidentembedet. En stormombrust tid der både bød på en af historiens tætteste valgresultater, terrorangrebet 11. september, krige i Mellemøsten og orkanen Katrina der bragte kæmpemæssige ødelæggelser med sig. Der er nok at berette om, og det var ikke altid at præsidentens gøren og laden faldt ud til nationens bedste.

Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.

Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.