"Da læreren holdt skole. Tiden før 1780" handler om skolegang fra middelalderens slutning og 300 år frem, indtil næsten alle børn gik i skole. Der var hele tiden stor forskel på, hvor mange år børn gik i skole, og på en skoledags længde og indhold. Det afhang af, hvor i riget børnene voksede op, om de var drenge eller piger, rige eller fattige. Skoler blev oprettet med forskellige begrundelser. Der var præster og godsejere med store planer for børns undervisning i kristendom og læsning, der var købstadsfolk og bønder, som også ville have børnene undervist i skrivning og regning, og der var forældre, som selv ville bestemme, hvor og hvornår undervisningen skulle finde sted. Staten havde siden reformationen sørget for, at der var latinskoler i alle købstæder, men i begyndelsen af 1700-tallet kom der love om, at alle børn skulle lære kristendom og læsning som et led i deres obligatoriske konfirmationsforberedelse - og så kunne fattige børn ved at gå i skole holdes væk fra gaderne. Igennem alle århundrederne var skolebygninger ingen forudsætning. Hvis blot der var en lærer, kunne der holdes skole.