Det er en meget dårlig ide at gemme bananer handler om balancen i et ægteskab, når børnene er flyttet hjemmefra, om vaner og halvgamle ægtefolks forventninger til hinanden.

Den handler om den stille undren over tid, hvordan man på sin vis føler sig som akkurat den samme som dengang, man var ung, og alligevel er man blevet en anden. Hvordan undgår man at vokse fra hinanden, så man ikke en skønne dag vågner op ved siden af et menneske, man ikke længere ved, hvem er.

Romanen tager fat om den danske smålighed, hyggeracisme og navlebeskuende selvoptagethed og andres menneskers forventninger til én – og om at køre sur i disse… Én må jo give sig – hvis ikke begge.