„Så går det løs," hviskede Karl. „Op i dragen."
Vi kravlede ind i dragen fra hver sin side og spændte os fast med en rem omkring livet.
Det svimlede for mig. Jeg knugede vanterne omkring krydspinden foran mig og så med en mærkelig, uvirkelig klarhed, at Karl forsøgte at tænde lunten. Hans hænder rystede og vinden blæste tændstikken ud.
Han var også bange, kunne jeg se.
Jeg ville råbe til ham, at vi skulle lade være, men jeg kunne ikke. Jeg var stum af skræk.
Drengenes skræk er meget virkelig, men ellers er det i grænselandet mellem virkelighed og fantasi at Drageflyverne og syv andre historier foregår. Der er historien om drengen, der selv bestemmer over vejret, om gråspurvene, der flyver ud af malerierne og om den mærkelige klaverdame, der i virkeligheden …
