Af den svenske prosakunsts klassikere er Carl Jonas Love Almquist sammen med August Strindberg den mest originale og mest betydelige. Han blev født i 1793 og skrev og arbejdede i Sverige til 1851, hvor han måtte flygte til Amerika, anklaget for bedragerier og mord.
Dronningens juvelsmykke udkom i 1834 som en del af universalværket Törnrosens bok, hvori forfatteren samlede det vigtigste af sin produktion. Bogen er en fantastisk blanding af en romantisk kærligheds- og forviklingshistorie og en dramatisk historisk beretning om sammensværgelsen mod Gustaf III og attentatet på ham ved det maskebal den 16. marts 1792, der medførte hans død få dage efter. I sin form er romanen en rammefortælling, hvor episk fortælling og dramatik veksler med breve og historiske dokumenter. Historiske og fiktive personer færdes mellem hinanden, og i centrum står en gådefuld skikkelse, den smukke androgyn Tintomara. Ufrivilligt drages hun ind i en række begivenheder, hvor hun kommer til at sprede ulykke og død omkring sig.
Begivenhederne har både en politisk og en erotisk side. I den politiske del fungerer Tintomara som de sammensvornes redskab på to måder: dels stjæler hun dronningens juvelsmykke, og dels lokker hun kongen til at blive på det skæbnesvangre maskebal, der er et af romanens højdepunkter. Samtidig bliver Tintomara hovedpersonen i et dobbelt trekantsdrama: jalousi, udsprunget af misforståelser, forvekslinger og intrigeren, behersker allerede i flere kombinationer romanens to unge par: Amanda og Ferdinand og Adolfine og Clas Henrik, da Tintomara på mordnatten gør sin entré. Og der opstår nye forviklinger og ny jalousi, da begge de unge mænd – og begge de unge kvinder – forelsker sig i Tintomara …
