(0)

Erasmus Montanus

Livre numérique


Rasmus Berg tager til København for at studere, og flere år senere vender han tilbage til sin fødeegn under sit latinske navn, Erasmus Montanus. Det viser sig hurtigt, at det ikke kun er hans navn, der er blevet raffineret og prætentiøst under studierne. Hans overlegne og bedrevidende optræden skaffer ham store problemer med kæresten og familien, der ikke kan holde hans arrogance ud, og folkene på hjemegnen beskylder ham for kætteri, fordi han hårdnakket fastholder, at Jorden er rund og ikke flad. ”Erasmus Montanus” er et af Ludvig Holbergs mest berømte værker, og de problemstillinger, der satireres i komedien, gør sig stadig gældende den dag i dag.

Den dansk-norske forfatter Ludvig Holberg (1684-1754) bliver kaldt den danske litteraturs fader. Han skrev om både historie, filosofi og geografi, men det er hans skønlitterære værker inden for genrerne poesi, prosa og komedie, som han er mest kendt for. Hans værker ”Jeppe på bjerget”, ”Erasmus Montanus” og ”Den politiske kandestøber” er blandt den danske litteraturs største klassikere.