Essayet Fronten (1916) blev til i lyset af 1. verdenskrig og er udformet som et forsvar for 'krigen i sig selv' – og for Tysklands forrang i den. Over for sine øvrige samtidige positionerede Karl Larsen sig som provokatør og 'outsider': Var verdenskrigen for Georg Brandes en imperialistisk krig om markeder, for Johannes Jørgensen humanismens fallit, for Helge Rode verdensåndens udrensning og for Sophus Claussen en naturgiven 'revurdering af alle værdier', er den for Karl Larsen et sammenstød mellem kulturer: den angelsaksiske og den germanske.