Den europæiske litteraturhistorie blomstrede i fuld flor i det 19. århundrede, og dog var det først med Georg Brandes’ forelæsninger ved Københavns Universitet i 1871, at disse strømninger blev behandlet på dansk. I 1872 udkom forelæsningerne på tryk.
Fjerde bind handler om naturalismens opståen i England i første halvdel af 1800-tallet. Med naturalisme mener Georg Brandes ikke den litterære strømning, vi ser hos blandt andre Emile Zola i anden halvdel af 1800-tallet, men derimod litteraturens forherligelse af naturen, som vi ser hos de engelske romantikere, glorificeringen af almuen samt den erotiske lyrik, der ligeledes vandt frem i første halvdel af 1800-tallet.
Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.
