”Hvor kommer du fra?” spørger damen i bussen.
Og Sara ved det ikke.
Eller jo. Hun kommer fra Aarhus.
Og hun er født i Korea.
Men hvem er hun? Indeni?
Sara går rundt med et hul.
Et stort hul i kroppen. Det svier og gør ondt.
Men det kan gå væk.
Det tror Sara.
Hun skal bare finde ud af, hvor hun kommer fra.
Sådan rigtigt.
Maria Frantzen Sanko (f. 1982) er forfatter. Hun har skrevet bøger for både børn og unge og bidraget til flere science fiction-novellesamlinger for voksne.