Vi opfatter ofte anstrengelsen for at modvirke uretfærdigheder, frisætte os fra overgreb og udøve social protest – om det er for klimaet eller for fred – som en kamp. Noget, der skal forstås i aggressive og militære termer. I den sammenhæng ses ikkevold for det meste som noget passivt. Noget, der ikke har styrke. Men måske er det netop gennem vores sårbarhed og fællesskab, at vi kan stå sammen om en ny etisk protest.
I ‘Ikkevoldens styrke’ viser Judith Butler, hvordan vi kan handle og demonstrere politisk uden at bruge vold. Budskaber om fred og forandring kan nemlig ikke fungere, hvis de baseres på militarisme. I en filosofisk analyse viser hun, hvordan vi kan forbinde os med vores mindst destruktive side og danne nye sociale forpligtelser ved at gå på gaden i vores civile sårbarhed med hinanden i hænderne i stedet for med våben.
I en bog, Politiken kaldte ”stærkt gribende”, henvender Butler sig til alle mennesker, unge som ældre, der oplever, at noget strukturelt må forandres i vores verden, hvis kloden og menneskene skal have en fremtid.
