Kroppene, vi lever igennem, er som kroppene, vi møder – og elsker, begærer, frygter, afskyr, overser og udelukker – dannet af både vener og hud, lunger, neuroner, skabeloner for køn og silhuetter for kulturel begribelighed. Det betyder ikke, at vores sprog eller vores kultur er det primære ophav til vores biologisk kønnede kroppe. Men det betyder, at vi aldrig kan henvise til en ren krop eller et rent biologisk køn, uden at vi samtidig foretager eller undergår en yderligere dannelse og formning af kroppen.

Det betyder også, at vi må undersøge of forstå de afmærkninger af kroppe, vi kalder køn og kønnethed, som en kontinuerlig og voldsom afgrænsning af kulturel begribelighed. En optegning af, hvad vi kan forholde os sprogligt og følelsesmæssigt til. Når vi refererer til kønnets materialitet, er vi samtidig indlejret i spørgsmål om, hvilke kroppe der overhovedet får lov at betyde noget. Hvilke kroppe, der er betydningsfulde nok til at blive genkendt, navngivet og hyldet som naturlige – og de kroppe bliver lige såvel dannet af hudens farve som af blodets og af begærets retning som af kønskirtlernes funktion.

‘Kroppe af betydning’ er Judith Butlers hovedværk om forholdet mellem vores køn, vores begær og vores krop.