(0)

Kvindehjerter: En brevveksling

Livre numérique


Brevromanen "Kvindehjerter" får sit liv af udvekslingen og dissekeringen af de identitetsmæssige og psykologiske problemer, som opstår i ægteskaber og i de frie kunstnerliv.

I "Kvindehjerter" (1910) samarbejdede to af datidens største danske kvindelige kunstnerskikkelser, forfatteren Karin Michaëlis og skuespiller og teaterchef Betty Nansen, på at skildre kvindens behov for at udtrykke sig kunstnerisk og at leve et frit liv.

Skrevet af forfatteren Karin Michaëlis og skuespilleren Betty Nansen.

Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.

Betty Nansen (1873-1943) var en dansk skuespillerinde, men blev mest kendt som teaterchef på det teater, der bærer hendes navn – Betty Nansen Teatret på Frederiksberg.