(5)

Magda vil selv bestemme

Livres numériques et audio


Hvorfor er det de voksne, der skal bestemme hvor meget tøj, man skal have på, og hvor meget salt eller syltetøj, der skal på maden? Magda forstår det ikke. Hun forstår heller ikke, hvorfor voksne ikke hopper i vandpytter, og hvorfor man ikke bare kan lave sin egen højtid, hvis man synes, at man får for lidt chokolade.

Sammen med sin babysitter Nisse (som selvfølgelig ikke er nogen rigtig nisse, men bare en helt almindelig mand) udfordrer Magda alle de uretfærdige regler, som de voksne hele tiden finder på – og Nisse må da også indrømme, at det for eksempel kan være meget rart at gå rundt uden sokker på om vinteren, og at det er super hyggeligt at have en dyne med på stranden.

Magda vil selv bestemme er en ny humoristisk og genkendelig højtlæsningsbog til børn i børnehavealderen af forfatteren til Villads fra Valby. Her møder vi den fantasifulde og viljestærke Magda, som har en helt særlig evne til at stille spørgsmål ved de fleste ting, de voksne siger - og ofte ender med at få det præcis, som hun gerne vil have det. Magda er også kendt fra billedbogen Hjemme hos mor får jeg altid sushi.