Den franske filosof Gilles Deleuze (1925-95) er en af de mest indflydelsesrige tĂŠnkere i det tyvende Ă„rhundrede, og denne bog er et af hans hovedvĂŠrker.
I âMeningens logikâ sĂžger den franske poststrukturalist ikke â som titlen kunne antyde â efter nogen formel logisk meningsteori a la analytisk filosofi. Det er den mening, som rĂŠkker eller ikke rĂŠkker ind i livet, og som leves eller mĂ„ske ikke kan leves af os, der udgĂžr emnet. â
Meningens fĂŠnomen sĂžges ad "negationens vej" gennem truslen om tabet af mening. Det sker gennem en fascinerende lĂŠsning af Lewis Carolls klassiker âAlice i eventyrlandâ og videre gennem den rene meningsforsvinden, hvor vi empatisk fĂžres midt ind i patologiens raseri. Men der dvĂŠles ikke ved det negative: I stedet trĂŠkkes en vision af meningen som overflade op, og her viser dialogen med stoikerne sig frugtbar.
Foucault kaldte profetisk det 21. Ă„rhundrede for Deleuzes âMeningens logikâ, hvor han introducerer hovedbegreber som begivenhed og tilblivelse, er under alle omstĂŠndigheder aktuelt som nogensinde. Kort sagt, fordi der aldrig kommer nogen videnskab til at fortĂŠlle os, hvor meningen sidder henne. For mening er tĂŠnkningens boldgade, og vĂŠrket her er derfor stort slĂ„et op et af svarene pĂ„, hvorfor det stadigvĂŠk er vĂŠrd at beskĂŠftige sig med filosofi.