(0)

Mig og min far

Livre numérique


”Nu hvæser han igen, min far altså. Vi har sovet for længe, og han hiver i mig for at få mig til at vågne. Og Gnaske hjælper ham. Katja napper mig i tæerne, mens Gnaske slikker mig på næsen. Det kilder, så jeg ikke kan lade være med at grine og åbne øjnene.”

Otteårige Mikkel bor alene hos sin far, og der er ikke altid helt styr på tingene. Det er ikke nemt for far at skulle stå for det hele selv. Mikkel fortæller om sin hverdag sammen med far, om livet med kammeraterne i skolen og ikke mindst om, hvordan det er, da far får en kæreste.

”Mig og min far” er skrevet til børn fra otte år og opefter. Bogen udkom første gang i 1983.

Flemming Andersen (1945-2019) var en dansk forfatter, der bl.a. er kendt for sine børne- og ungdomsbøger. Hans bøger udkom først i 70’erne på det socialistiske århusianske forlag MODTRYK og siden på andre større forlag. Han er kendt for sin let tilgængelige stil, og sine spændende, samfundsrelevante historier. En del af bøgerne omhandler USA, men er også relevante for danske unge. Flemming Andersen har blandt andre arbejdet sammen med illustratorer som Teddy Sørensen og Thomas Kruse.