Da blodgangen endelig har raset ud, står det klart for alle, at intet nogensinde vil blive som før. Mange har mistet livet, og endnu flere er efterladt i dyb sorg.

På Haveng sørger alle over tabet af Alexander, men midt i mørket begynder små lys at bryde frem for Oleanna. Alexander har nemlig efterladt hende en uvurderlig gave, og midt i sorgen mærker hun langsomt en forelskelse spire.

Samtidig slår Louise og Jon endelig dørene op til Miriams stiftelse. Det går hurtigt op for dem, at opgaven er større end forventet – for mange i sognet har brug for et sted at søge ly og håb.

Bog 29/30