4.0(2)

Mørk

Adam Mørk er i starten af 30‘erne, journalist på Billed-Journalen, et københavnsk ugeblad, der skriver om de kendte og rige. Hans selvagtelse er lig nul. Det bliver ikke bedre af, at hans kæreste Karina er en stigende stjerne på kunsthimlen.

Hér i midten af 90‘erne oplever København det største byggeboom nogensinde. Byggematadorerne slås om at tilkæmpe sig entreprisen på de givtige projekter. Under et job - en societymiddag hos byggekongen Mogens Hartmann - overhører Adam en telefonsamtale, der antyder urent trav i Hartmanns forretningsmetoder.

Adam begynder at grave i sagen, der hurtigt kommer ud af kontrol. Samtidig møder han Hartmanns unge datter Helena, et flagrende 90‘er-barn, og forelsker sig - måske - i hende. Pludselig er han ude, hvor han ikke kan bunde ...

"Mørk" er samtidsskildring, spændingsroman og kærlighedsroman i ét. En fortælling om vanskeligheden ved at navigere som menneske i de korrumperede 90‘ere.

"Benn Q. Holm skriver fantasifuldt - og uhyre præcist. Han behøver ikke flere sider til at rejse en scene og føre nye personer ind på den, og har i det hele taget et opsigtvækkende talent for, hvordan sproget lader sig fortætte, så det usagte får betydning og en replik står og dirrer i sin egen tone, men samtidig lader os ane andre klange."

- Weekendavisen

Benn Q. Holm, f. 1962, debuterede i 1994 med TIL VERDENS ENDE, og har siden skrevet en stribe romaner, bl.a. HAFNIA PUNK, ALBUM, der er filmatiseret som tv-serie af Hella Joof. Sidste år kom MANDEN I GLASSET.

Commencez ce livre dès aujourd'hui pour 0 €

  • Accédez à tous les livres de l'app pendant la période d'essai
  • Sans engagement, annulez à tout moment
Essayer gratuitement
Plus de 52 000 personnes ont noté Nextory 5 étoiles sur l'App Store et Google Play.