Første del i det humoristiske firebindsværk om drengen Hans og opvækst i årene efter første verdenskrig. Bøgernes hovedperson deler ikke blot navn med forfatteren, men besynderligt nok også karaktertræk og skæbne...
"Den dag nægtede den at komme til verden, som den vordende moder sagde. Den blev senere til Hans, som begyndte som revolutionær og endte som misantrop. Hvad andet er der i øvrigt at gøre?
Men den kom næste dag, og det var begyndelsen på Hans, eller Lille Hans, som hans bedstemor Dora og andre kaldte ham. Ham kom ud og op. Uden at være begejstret for det. Skønt det var begyndelsen til en lang række af syndefulde begejstringer og begejstrede synder. Og mange sorger. Men den slags opdager man først bagefter og derfor altid for sent."
Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).
Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.
"Til det yderste vittig og elegant. Rummer uanede dybder af melankoli og galgenhumor. Det er en charmerende bog, men ikke derfor en uskyldig."
