Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.

En nat er det hofbuntmager Jönssons tur til at fortælle. Det var ikke med sin gode vilje, at han nogle år før første verdenskrig begyndte at arbejde med pels som buntmager, men hans far insisterede. Han gik valsen syd for grænsen, men intet sted opnåede han den glæde ved faget, som han fandt i Stockholm, hvor pelsene virkelig kommer til deres ret. I nat fortæller han selskabet om sin karrieres mesterværk: persianerkåben, som det blev både en fornøjelse og en prøvelse at lave.

"Persianerkåben" indgår i novellesamlingen "Bogen om det skjulte ansigt", som er første del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".