Frit fortalt efter Zacharias Topelius' eventyr.
Oppe blandt nordlys og vintre, hvor solen er væk halvdelen af året, bor Lappefolket. Den lille lappedreng Sampo Lappelil elsker dog vinteren, for der kan han køre på den knitrende sne i sin lille kane – hele vejen op til bjerget Rastekais. Men hans mor advarer ham om bjerget, for om vinteren har den mørke trolddom mest magt, og den store trold Hiisi, fjeldkongen på Rastekais, er den ondeste af dem alle. Han spiser alle de små børn, han kan fange, og han elsker især udøbte børn. Den sidste nat før solen vender tilbage til Finland, falder Sampo i søvn i kanen, og da han vågner, er han helt alene på bjerget. Han møder en talende ulv – for på Rastekais kan alle dyr tale – der indbyder ham til den store Solfest, der holdes, når solen for første gang stiger op på himlen efter den lange vinter. Den dag må hverken dyr eller trolde gøre nogen ondt. Sampo Lappelil indvilliger i at komme med, for han er nysgerrig efter at se Hiisis fortryllede rensdyr med de gyldne takker. Men da solen er stået op, brydes det løfte, der pålægger troldene ikke at jage menneskebørn, og Sampo er pludseligt i stor fare…
Herta J. Enevoldsen (1915-1997) er en dansk forfatter og debuterede i bogform i 1972 med ”København brænder”, men havde inden da fået udgivet utallige noveller i ugeblade som f.eks. Hjemmet. Hendes romaner om store figurer i verdenshistorien, hvor romantik og historieskrivning går hånd i hånd, skaffede hende hurtigt en stor læserskare og cementerede hendes plads som en af Danmarks største børnebogsforfattere.
