Forskning i social arv har grundlæggende bevæget sig i to retninger; en såkaldt ‘individretning' og ‘strukturretning', der fokuserer på henholdsvis det enkelte udsatte barn og de samfundsmæssige og institutionelle risikofaktorer for udsathed. I HPA-projektet kombineres de to retninger med det mål at fastsætte interventioner, der tager højde for både individuelle problemer og de sociale og positionelle problemstillinger, som negativ social arv drejer sig om.