Andet bind i serien om Ann Lindell
En solrig sommerformiddag pÄ en landevej i Uppsala-NÀs bliver en ung kvinde og hendes seksÄrige datter kÞrt ned og drÊbt. Vejen er lang og lige, og der er fine oversigtsforhold. Desuden er bilisten over alle bjerge - det ligner mord. Samme morgen mÞder hendes mand, Sven-Erik Cederén, ikke pÄ arbejde.
âBilen ramte dem begge med fuld kraft. Barnet blev slynget cirka ti meter vĂŠk og dĂžde nĂŠsten Ăžjeblikkeligt. Moderen blev kastet omkuld, og bilens venstre forhjul kĂžrte hen over hendes krop. Hun levede lĂŠnge nok til, at hun nĂ„ede at forstĂ„, hvad der var sket, at hun kunne have reddet sin datter. Hun nĂ„ede ogsĂ„ at opfatte, hvordan den flygtende bil skred ud, da den accellererede og forsvandt mod kirken. - Hvorfor drĂŠber du os? mumlede hun.â
...âRyde lĂžftede det grĂ„ tĂŠppe. Pigens pandeben var revnet. Ă ke Jansson, den anden uniformerede kollega, snĂžftede. Haver lagde sin arm om ham, og Ă ke knyttede sine hĂŠnder. Lindell rĂžrte i forbifarten ved hans skuldre, inden hun bĂžjede sig over barneliget. Hun sĂ„ det egentlig ikke, kun de tynde ben, der stak frem, den hĂžjre hĂ„nd, hvor neglene var lakeret i lys rosa, den rĂžde kjoles mĂžnster og det lyse hĂ„r, som var farvet lige sĂ„ rĂždt. Lindell rejste sig sĂ„ hurtigt, at det blev sort for Ăžjnene. - Ved vi, hvem de er? spurgte hun lige ud i luften."
ÂŽUddrag fra bogen
âDen, som kun lĂŠser en kriminalroman om Ă„ret, kan holde op med at lede nu. Kjell Erikssons STENKISTEN er antagelig den bedste, som udgives i Sverige i Ă„r.â
Dan Kronquist, Hufvudstadsbladet.
ââStenkistenâ er krimihĂ„ndvĂŠrk af den fortĂŠttede slags, hvor fortĂŠlletempoet er hĂžjt, sproget letlĂŠst og handlingen sĂ„ medrivende, at bogen er svĂŠr at lĂŠgge fra sig, fĂžr sidste side er vendt."
Lene Kryger, Fyens Stiftstidende
ââStenkistenâ har interessante konflikter, vedkommende mennesker og en bĂ„de gĂ„defuld og uhyggelig intrige, som rĂŠkker et godt stykke ud over de sĂŠdvanlige krimihistorier ..."
Thomas Harder, Politiken
"... med âStenkistenâ har Eriksson ramt balancepunktet rent ... [han] skildrer deres frustrationer, deres forbitrelse â og deres kĂŠrlighed â med en fin, nĂŠrmest Ăžm indsigt."
Katinka Bruhn, Weekendavisen