"Denne sag handler om retsprincipper, der er tilsidesat og gemt godt af vejen i et morads af politiske intriger og fordomme. Den handler om retssikkerhedsprincipper, der er trådt under fode af det Norske Overvågningspoliti i samarbejde med det amerikanske FBI og måske andre efterretningsorganisationer. Treholt-sagen sætter måske ikke spørgsmålstegn ved, om man skal have en efterretningstjeneste, men snarere ved grænserne for dens virke."
Den 20. januar 1984 arresteres og anklages kontorchefen i det norske udenrigsministerium Arne Treholt for spionage til fordel for Sovjetunionen. Han idømmes 20 års fængsel for svig mod Norge.
Fem år senere falder Jerntæppet, og Birgitte Rahbek stiller spørgsmålet: Svigtede Norge ikke sine egne retsprincipper? På baggrund af omfattende arbejde med interviews og undersøgelser af baggrunden for retssagen spørger Birgitte Rahbek i "Treholt sagen. Hvem svigtede hvem?". Sagen fik uvilkårligt konsekvenser for retsfølelsen i Norge.
Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og på P1 og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.
