Selv om Hans-Jørgen Nielsens "Stykkerne" i "Verdens/billeder" (1972) godt kan ligne en samling lyrik, så foretrak forfatteren at kalde de små, velordnede fragmenter af tekster, digtning og sprog for "stykker: en vandring i filosofi, sprogrytmer og -klange".
Stykkerne er skrevet mellem 1965 og 1968 og Hans-Jørgen Nielsen sammenstillede dem efter deres egnethed for at kunne tale sammen og supplere hinanden indbyrdes.
Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991) hørte som forfatter, kritiker og vidtfavnende kulturdebattør til de mest fremtrædende her i landet. Helt fra sin debut med gendigtninger af japanske haiku-digte i 1963, placerede han sig som repræsentant for en modernisme, som prioriterede selve det sproglige materiale over det fortællende og billeddannende. Mest kendt blev Nielsen dog for sin ‘attituderelativisme‘: Mennesket er ifølge Nielsen uden entydig identitet, men råder over mange sidestillede identiteter og roller, det gennemspiller i sit liv. Dette kommer tydeligt til udtryk i hans forfatterpersonaer og det brede forfatterskab, der råder over digte, essays og romaner.
