"Jeg drømmer, at vi begge er børn i Hyde Park. Vi løber leende rundt og kaster med blade efter hinanden. Vi har ikke oplevet bomber under blitzen. Vi ved slet ikke, at der findes sådan en tid. Et egern piler opad stammen, og da jeg ser dig igen, er vi 20 år. Du har stillet dig op på en kasse med løftet hage, og jeg lægger kullet mod papiret og trækker bløde linjer gennem tiden for at tegne dig. Jeg kan ikke afgøre, hvem af os der rødmer."
Som kvinde og mor til to står fortælleren midt i et opbrud, da hun finder en gammel kasse med breve sendt til hendes afdøde mormor, Vicky. Vicky var engelsk, født i Indien og dansk gift, men gennem brevene bliver det klart, at Vicky også brød op, da hun havde samme alder som fortælleren selv. Der opstår en spejling på tværs af tid, og snart folder forskellige årstal, lande, byer, mødre og døtre sig ind og ud mellem hinanden, mens levede erfaringer og splittede drømme om kærlighed, familie og uafhængighed danner ekko gennem generationer.
