Aurelio Zen

Série • 9 livres

Resterne af et lig bliver opdaget i en forladt italiensk tunnel af en gruppe østrigske vandrere og først antager alle, at der er tale om en ulykke. Men da liget bliver stjålet fra myndighedernes varetægt, sætter indenrigsministeriet politikommissær Aurelio Zen på sagen. I jagten på sandheden om dødsfaldet involveres Zen i Italiens turbulente politiske historie og en sag, der trækker tråde tilbage til en skjult forbrydelse årtier tidligere.

Serien om politikommissæren Aurelio Zen tager læseren dybt med ind i Italiens kriminelle underverden, én italiensk by ad gangen. Med en uheldig evne til altid at havne det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, angriber Zen det korrupte netværk af mafiabosser og håndlangere fra Bologna til Sicilien med sort humor og beslutsomhed.

Den anerkendte engelske krimiforfatter Michael Dibdin skrev i alt 11 bøger om Aurelio Zen, hvor den sidste blev udgivet kort tid efter hans død i 2007.

Michael Dibdin (1947-2007) var en britisk krimiforfatter. Han er bedst kendt for sine bøger om politikommissæren og antihelten Aurelio Zen, der alle foregår i Italien, hvor Dibdin selv boede i mange år. Bøgerne er siden blevet til en TV-serie på engelske BBC.