Den hvide serie
Fattigt pÄ historiske katastrofer var dette Ärhundrede i sandhed ikke: to verdenskrige, Auschwitz, Nagasaki, sÄ Harrisburg og Bhopal, og sidst Tjernobyl (...) Hidtil har al lidelse, nÞd og overgreb som mennesker har begÄet over for andre mennesker, kendt katagorien "de andre" - jÞder, sorte, kvinder, asylanter, dissidenter, kommunister osv. PÄ den ene side var der hegn, lejre, bydele, militÊrblokke, og pÄ den anden side ens egne fire vÊgge - reale og symbolske grÊnser, bag hvilke de tilsyneladende ikke-berÞrte kunne trÊkke sig tilbage. Alt dette findes stadigvÊk, og siden Tjernobyl alligevel ikke: Med den atomare smitte er det blevet muligt at erfare ophÞret af "de andre", ophÞret af alle vores raffinerede distanceringsmuligheder. NÞd kan man ignorere, men ikke atomalderens trusler. For Beck er dette det moderne (verdens)samfundets centrale tema, og alle andre sociologiske mener mÄ finde sig i at stÄ i skyggen heraf. Der er tale om farer, som ikke gÞr forskel mellem rig og fattig, optimist og pessimist. Ironisk nok er de pÄ en mÄde demokratiske, og et risikosamfund kan derfor med passende alvor betegnes som et samfund, der er i stand til at ÞdelÊgge alt liv pÄ jorden. Der er ikke kun tale om en civilisation, der trues, men om en civilisation som truer muligheden for fremtidige civilisationer overhovedet. Et sÄdant samfund producerer varer og sociale relationer, men producerer ogsÄ konstant risiko, og det prÊger det. Det moderne globale samfund, risikosamfundet, omfatter hele menneskeheden og gÞr selv store nationalstater til subsystemer. Der er ifÞlge Beck tale om en "civilisatorisk vulkan" (tÊnk bare pÄ aids, ozonlag, forurening, terrorisme, trafik, genteknologi foruden atomtruslen). Det er emnet for hans bog.
