Nu sÄ han direkte pÄ Hilda, og selv om han var solbrÊndt, sÄ det ud, som om han var ved at blive rÞd. Vi rÞdmer begge to, tÊnkte Hilda og Þnskede, at de var langt vÊk. Et eller andet sted, hvor der kun var de to, hvor de kunne vÊre alene, snakke grine, rÞre ved ... "Vil du med ned og bade," sagde Jon "SelfÞlgelig!" Hun rejste sig sÄ hurtigt, at stolen vÊltede. Jon smilede til hende, og hun smilede tilbage. Men sÄ drejede hun hovedet og mÞdte Linns blik. Det sÄ ud som ...! Som om hun ... som hun ... Men hun sank og tÊnkte pÄ, at Linn var sÄ meget Êldre end hende. Mere erfaren. Det hjalp. Inden i sig fÞlte hun, at hun allerede var pÄ vej. PÄ vej til at blive som Linn. Lige sÄ mÊrkelig og anderledes. Ja, hun havde allerede Êndret sig. Hun sÄ tingene pÄ en helt anden mÄde nu.