I White River-distriktet sidder pengene på fire ben. Bøffelhuder sælges for $1,5 stykket og en kyndig jæger kan skyde omkring 30 bøfler om dagen, men talent er ikke nok her. Man må også have mod! Området byder på mange kyniske jægere med brutale metoder. Glem ikke de tusindvis af rasende kiowaere, der er klar til at gå til angreb. Nu vil Morgan Kane og Charlie Katz have deres del af formuen og går bevæbnede og parate ind på området...
"Bøffelkrigen" er oprindeligt udgivet i 1971.
Titlen er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.
Der findes 83 bøger i serien om Det Vilde Vestens store antihelt Morgan Kane. Kane er kun to uger gammel, da forældrene, som er immigranter fra Irland, bliver dræbt af indfødte i Santa Fe. Den tragiske hændelse bliver starten på Kanes stormfulde tilværelse som dusørjæger, Texas Ranger og siden U.S. Marshal.
Kjell Hallbing (1934-2004) var en norsk forfatter, der især blev berømt for western-serien om Morgan Kane, som han skrev under pseudonymet Louis Masterson. De 83 bøger i serien er oversat til mange sprog og har solgt mere end 20 millioner eksemplarer. Hallbing skrev også under andre pseudonymer.