Det vrimler med tragiske skæbner i fortiden, men historien om Katarina af Aragonien er en af de mest tragiske.Som datter af Ferdinand 2. og Isabella, med tilnavnet De Katolske Monarker, voksede hun op i et ikke blot stærkt katolsk rige, men også i et af de altdominerende dynastier i Europa på den tid. At vælge sin egen ægtemand var naturligvis udelukket, en ´Infanta´ var et aktiv, der skulle bruges til at binde lande sammen med, og en brik i kampen om overherredømme.England var en attraktiv forbundsfælle mod de forhadte franskmænd, og Katarina blev som spæd forlovet med Arthur, søn af Henrik 7. I hele sin opvækst blev hun således indprentet, at hun var udset til at være dronning over et imperium, og da hun som 16-årig sejlede til England, var det en stolt, uhyre veluddannet, forfinet og stærkt troende pige, der rejste til sit bryllup.Philippa Gregory fortæller endnu en gang ´historien bag historien´ om livet ved Tudorhoffet, og Katarinas rolle i dynastispillet er en af de allermest interessante. Indirekte var hun skyld i, at Henrik 8. brød med Den Katolske Kirke, hun blev mor til en af de mest brutale monarker i Englands historie, Maria den Blodige, og i hendes tid blev forbundsfæller til dødelige fjender og omvendt.
The Lady of the Rivers
Philippa Gregory
audiobookbookBoleyn Traitor : A Novel
Philippa Gregory
audiobookDawnlands : the number one bestselling author of vivid stories crafted by history
Philippa Gregory
audiobookTidelands
Philippa Gregory
audiobookbookThe Other Queen
Philippa Gregory
audiobookThe Virgin's Lover
Philippa Gregory
audiobookThe Queen's Fool: A Novel
Philippa Gregory
audiobookEarthly Joys
Philippa Gregory
audiobookThe Other Boleyn Girl
Philippa Gregory
audiobookThe Virgin’s Lover
Philippa Gregory
audiobookThe Last Tudor
Philippa Gregory
audiobookbookThe Taming of the Queen
Philippa Gregory
book