(0)

Den grimmeste mand i byen: En samtale om Povl Dissing

Audiobook


Han er blevet kaldt "grim" og "uduelig". Han er blevet kaldt "en pine for ørerne". Hans stemme er så særpræget, at der flere gange er udbrudt slagsmål mellem publikum til hans koncerter – simpelt hen fordi folk ikke kunne blive enige: Sang han godt eller skidt?

Dagens hovedperson, Povl Dissing, er i dén grad en mand, som deler vandene. Man kan sige og mene meget om nu afdøde Povl Dissing, men KEDELIG var han aldrig, og som menneske og kunstner efterlod han sig et enormt aftryk. Han insisterede altid på at udtrykke sig på sin måde, hvad enten folk kunne lide det eller ej. I dette afsnit af 'Næste Side' undersøger vi hvad der gjorde Dissing til Dissing, og om det er noget vi kunne bruge noget mere af i dag. Derfor har studiet besøg af Jens Folmer Jepsen, musiker, tv producer og ikke mindst forfatter til bogen 'Dissing: Fra ende til anden.

Livshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.

Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.


Narrator:

Series:

Format:

  • Audiobook

Duration:

Language:

Danish

Categories: