Den danske teolog og kirkehistoriker P.G. Lindhardt gennemgår den nordiske kirkes historie fra slutningen af vikingetiden og frem til midten af det 20. århundrede og ser nærmere på, hvordan kirken har udviklet sig i henholdsvis Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
"Den nordiske kirkes historie" udkom første gang i 1945.
P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.